Spring til indhold
IT-sikkerhed

Truslen mod danske virksomheder er reel og stigende

Konsekvenserne kan være alvorlige. Vi arbejder forebyggende, lukker hullerne og holder øje, så I kan føle jer trygge i hverdagen. Vi forklarer os undervejs, i et sprog, der giver mening for jer.

Skærm med oversigt over servere i et driftsværktøj, fotograferet skråt fra siden
24/7 overvågning af det kritiske
2FA på alt, der peger udad
1 beredskabsplan, der er prøvet igennem
Det gør vi
  • Forebyggende arbejde

    Opdateringer, hærdning og adgangsstyring. Det kedelige arbejde, der virker.
  • To-faktor overalt

    På mail, fjernadgang og alt, der peger ud mod internettet.
  • Overvågning

    Vi holder øje og reagerer, når noget ser forkert ud.
  • Medarbejderne med

    Kort træning i det, der faktisk sker: falske mails og falske opkald.
  • Beredskabsplan

    Hvis uheldet er ude, ligger der en plan, og vi har prøvet den igennem.
  • Dokumentation

    Det, revisor, forsikring og GDPR spørger om, ligger klar.

IT-sikkerhed er en forudsætning for stabil drift og tillid

Kundedata, økonomi, kontrakter og interne dokumenter skal beskyttes mod både eksterne angreb og interne fejl. Vi gennemgår jeres setup, finder sårbarhederne og etablerer de nødvendige sikkerhedslag, så I får et dokumenteret og gennemtænkt sikkerhedssetup, der passer til jeres størrelse og branche.

Det er her, forskellen opstår.

Sådan arbejder vi med jeres sikkerhed

  • Vi gennemfører en struktureret sikkerhedsgennemgang af brugere, enheder, netværk og cloud-løsninger og sætter de nødvendige tiltag i værk.
  • Vi etablerer og vedligeholder backup, firewall, endpoint-beskyttelse, multifaktorgodkendelse og adgangsstyring.
  • Vi overvåger løbende, håndterer sikkerhedsopdateringer og reagerer hurtigt ved mistænkelig aktivitet. Samtidig rådgiver vi om medarbejderadfærd og interne procedurer.

Ifølge Center for Cybersikkerhed er truslen mod både små og mellemstore virksomheder høj, og ransomware og phishing er blandt de mest udbredte angrebsformer. IT-sikkerhed er ikke kun for store koncerner.

Cases

Det siger kunder, der bruger ydelsen

Der skal reageres hurtigt og præcist, hvilket stiller store krav til vores IT-systemer. Det skal bare virke. Vi har arbejdet med NTD i mere end 10 år, og de er altid parate og imødekommende, uanset tidspunkt.
Vestsjællands Almene Boligselskab Kunde siden 2014, Boligselskab med mere end 4.000 lejere
Vi oplever en stabil og tryg IT-hverdag, hvor både systemer og sikkerhed bare fungerer, uden bøvl. Særligt sikker mail har gjort vores kommunikation med kommuner og myndigheder nemmere og mere professionel.
Bostedet Latitude Social- og psykiatriområdet, IT-drift og sikker mail
Spørgsmål og svar

Det, vi oftest bliver spurgt om IT-sikkerhed

Hvordan håndterer I IT-sikkerhed og GDPR?

Vi arbejder med backup, overvågning, adgangsstyring, to-faktor og sikker mail med fokus på GDPR. Vi dokumenterer, hvad der er gjort, så I kan svare revisor, forsikring og myndigheder.

Kan vi få et sikkerhedstjek?

Ja. Vi gennemgår jeres IT-miljø og finder de konkrete risici i forhold til brugere, enheder, netværk og cloud. I får et nøgternt billede af, hvor I står, og hvad vi anbefaler.

Kan I hjælpe med sikker mail?

Ja. Vi har i mange år hjulpet vores kunder, især i den socialfaglige branche, med at kryptere mails. Løsningen fungerer direkte i Outlook og integrerer med e-Boks, virk.dk og borger.dk.

Har I brug for at fremtidssikre jeres IT?

Kontakt os, og få en uforpligtende snak om mulighederne. Vi ser frem til at høre fra jer.